Referat fra censorsamlinger 2018

Tilstede:
Bjarne Christensen (BC), Paul Schøning (PS), Knud Erik Nielsen (KEN), Kaj Jørgensen (KJ), Gert Kaimson (GK), Bjarne Holm Lorenzen (BHL), Sten Skytte, Morten Boysen, Flemming Mumm, Claus Funk Østergaard, Anders Olsen, Martin Macado.

Ulykker og tæt på hændelser:

• Gennemgang af hændelse, hvor en eventdeltager faldt et par meter, på grund af et tabt reb fra en GriGri i et nedsænkbart system.
• Gennemgang af en anden lignende hændelse hvor grigri også havde ”hovedrollen”.
  
  1. Vi anbefaler at der altid bruges en eller anden form for backup i systemet. F.eks. ekstra backupmand,  bundne backupknuder, prusik eller autoblock som ekstra backup.
  2. Undgå evt. at bruge grigri i et nedsænkbart system.
• Tube rebbremser. Der ses flere ulykker med denne bremsetype især på klatrevægge pga. tynde reb og stor vægt forskel mellem sikringsmanden og klatreren. Problematikken er også omkring en afslappet sikringsteknik.
  
  1. Der er også set styrt i det øjeblik hvor rebet føres frem for at tage næste længde ind, hvis sikringsmandet også har bevæget sig væk fra væggen, vil dette mindste friktionen i topankeret således at styrt vil have større påvirkning på sikringsmanden.
  2. Kan vi skabe opmærksomhed omkring brugen af udstyr, passer dit nye reb sammen med din rebbremse.
  3. Vigtigt at der i undervisningen er tid og focus på at snakke om forskellige udstyrskombinationer. Hvad sker der når forskellige bremsetyper, og forskellige rebtyper kombineres.
  4. Anbefalingen i kompendiet er at købe de tykkeste helreb hvilket mindsker de ovenfor nævnte risici.

Hændelser mm i eksamensproceduren:

• Generelt så fungerer den nye eksamensprocedure rigtigt godt.
  
  1. Tiden er passende, aspiranterne når eksamen inden for den fastsatte tidsramme.
• Aspiranter dumper på:
  
  1. Manglende låste karabiner
  2. Manglende underbindinger, ved reb- eller soloklatring
  3. Ud af systemet i forbindelse med redning
• Der har været et par situationer hvor Autoblocken i forbindelse med redning låser sig fast så den ikke er til at løsne igen.
  
  1. Problemet synes mindre hvis man anvender en tykkere prusiksnor eks. 6 mm i stedet for 5mm. sandsynligvis afhængig af rebets diameter, alder og coatning.
  2. Der står i vejledningen til den praktiske eksamen at der skal anvendes en autoblock.
  3. Der skal undervises i frigørelse af låst klemknude og det bør være et lille problem at aflaste en autoblock der sider under rebbremsen.
  4. Erfaringen er at klatrere lærer at binde autoblocken med det rette antal vindinger og den rette længde på prusikslyngen så det i løbet af oplæringsfasen bliver et meget lille  problem.
• Der skal bruges almindelige karabiner til mellemsikringer ved eksamen, der må ikke bruges låse karabiner til mellemsikringer. Eksamen kan ikke afvikles hvis ikke der bruges almindelige karabiner. Censor kan dog vælge at afvikle eksamen alligevel hvis der kan fremskaffes alm. Karabiner eller man kan ”lege” at åbne skruekarabiner er almindelige karabiner. Grunden til dette er overførselsværdien til væg- og klippeklatring.
  
  1. Vejledningen til den praktiske eksamen præciseres at der skal bruges almindelige karabiner til mellemsikringer
• Eksamen virker på mange punkter omstændig og dobbelt, samt flere unødvendige elementer. Her skal man huske igen at det er vigtigt at have en overførselsværdi til Væg- og Klippeklatring. Samt vigtigheden i at undervisningen kommer bredt rundt i forskelligt udstyrs fordele og ulemper samt anvendelsesbegrænsninger.
• Bundsikring ved førstemands klatring:
  
  1. På billede 2 sikres der ved det træ der klatres i. Når det er tilfældet, er det vigtigt at sikrings manden står mest muligt beskyttet på den anden side af træet i forhold til hvor der klatres, af hensyn til nedfald af grej, snavs og andet skidt fra træet.
  2. Det er endnu bedre at bruge et sikringspunkt inden for 3 m. (hvis et sådan findes). hermed undgås ovennævnte gener, samtidig med at sikringsmanden har en bedre mulighed for at se hvad der foregår oppe i træet. Jeg oplevede ved sidste censor opgave en tabt karabin, der dog heldigvis ikke ramte sikringsmanden.
  3. Dette skal være en del af undervisningen, aspiranterne skal i deres undervisning lære de fordele og ulemper der er ved at sikre i det samme træ som det man klatrer i. Eller samme situation ved sikring i et nabotræ
  4. Ved førstemandsklatring er det en fordel at sikre i det samme træ som det der klatres i, på grund af ekstra reb ude og rebets dynamik. Ved toprebsklatring er det altid den bedste ide at sikre i et nabotræ
  5. Sikringsmanden må ikke stå på samme side af træet som den person der klatrer første mandsklatring.
  6. Vejledning til den praktiske eksamen er ment som en vejledning der skal suppleres med instruktion, ikke et kompendie.

Dansk Træklatreforenings virke og formål samt tilmeldings og registreringsprocedurer mm:

• Udfyldelse af logbog, på hjemmesiden ligger der en skabelon som kan bruges, dette er ikke et krav det står den enkelte instruktør/censor frit for om han vil bruge denne, eller lave sig egen.
• Vi har efterhånden en del uddannede instruktører; så hvordan kan vi sikre at være en interessant forening for dem der er uddannet træklatreinstruktører? Hvad skal der til for at folk bliver som medlemmer udover forsikring? Hvordan ser frafald for foreninger ud over tid?I andre "idrætter" som fx havkajak laves symposium med udenlandsk inspiration. Skal vi gøre det samme? Dette kunne fint være overvejelser til en generalforsamling.
  
  1. Baggrunden for hvorfor foreningen blev dannet. Som var at der var behov for en styring af certificering og sikkerhedsniveau for træklatring i Danmark samt udvikling af procedurer, normer, kompendier samt eksamens materialer for træklatring. Der var til censorsamlingen ikke stemning for at dette skulle ændres, da de tilstedeværende censorer ikke vil kunne finde tiden til at stå for dette.
  2. Emnet bør diskuteres på Generalforsamlingen om der er én eller flere der ønsker at løbe med opgaven. Foreningen kan så være økonomisk garant for arrangementerne.

• Avanceret træklatrekompendie bør ikke ligge til download da der ikke er en norm i foreningen for dette
  
  • Avanceret kompendie fjernes fra hjemmesiden. (er gjort)

• Skal der til næste instruktørsamling være et tema inden for redninger?
  
  1. I pensum og det nuværende kompendie er der kun vist én redning og det er en meget sjældent brugt procedure.
• Indlevering og opdatering af førstehjælpsbeviser er et problematisk og tidskrævende arbejde. Problematisk fordi der findes cpr. Numre på beviserne og tidskrævende fordi registreringen og udsendelse af remindere på opdatering er tidskrævende. Så ny procedure foreslås:
  
  1. Inden eksamen er det eksaminators ansvar at se førstehjælpsbeviset fra kursisterne og notere datoen på førstehjælpsbeviset i regnearket til registreringsoplysninger på alle aspiranter.
  2. Kassereren udsender en gang årligt en generel reminder til alle registrerede instruktører om at huske at få opdateret deres beviser. Det er instruktørens eget ansvar at være i besidelse af et opdateret førstehjælpsbevis. Hvis dette ikke gøres så bortfalder den kollektive erhvervsansvarsforsikrings dækning.
  3. Nye regler træder i kraft fra 2019

Revurdering af instruktører, censorer og sikkerhedsgruppen:

• For at kunne opretholde sin Censor status skal man over en femårig periode:
  
  1. Have Deltaget i en censorsamling mindst hvert andet år. (2-3 i en 5-årig periode)
  2. Være godkendt som instruktør.
  3. Have fungeret som censor eller eksaminator ved mindst 1 eksamen pr. år.
  4. Have vist den praktiske eksamensprocedure i overværelse af mindst 2 andre censorer mindst 1 gang i løbet af den femårige periode.
• Registreringsbetaling for censorer.
  
  1. Der indstilles til bestyrelsen og generalforsamlingen at censorer skal fritages for betaling af registreringsafgiften hvert 5. år
  2. Begrundelsen er at censorer er pligtige at deltage i ovenstående aktiviteter for at bibeholde status og fordi det er vigtigt at holde på censorer så der ikke er for stor udskiftning.
  3. Der er pt. 15 censorer på landsplan altså en udgift på 3000 kr. pr. år
• Revurdering af sikkerhedsgruppen sker ved at sikkerhedsgruppens logbøger sendes og godkendes af øvrige censorer.